Beskrivelse
Cuvée La Belle Hélène blev fremstillet første gang i 1995. Det er en hyldest fra Stéphanes far; Michel, til sin kone (og Stéphanes mor) Hélène. Det er altid 100% Syrah, kommende fra 3 parceller på en af Côte-Rôtie’s bedste marker/skråninger; Côte Rozier. Vinstokkene blev plantet omkring 1950. Det er altid den mest maskuline og længstlevende vin i Stéphanes sortiment, f.eks. skal den legendariske 1999 udgave af denne vin, stadig have en del timer på karaffel for at vise sit bedste. Nogle gange møder man en årgang, som denne 2020, der faktisk er ganske drikbar fra starten. Stéphane mener selv, denne 2020 er den mest åbne af alle La Belle Hélène de sidste 10 år. Forhør om ældre årgange.
Historien om Ogier-familien begynder i 1983 da Stéphane Ogiers far; Michel beslutter sig for at lave vin selv, indtil da han havde solgt hele høsten til Guigal og Chapoutier.
Stéphane hjælper til i vineriet som dreng og er med i den daglige drift fra 1995, 18 år gammel.
Han overtager i løbet af få år ledelsen, far Michel er stadig med i en del vigtige beslutninger om f.eks høst-tidspunkt og lagring.
Stéphane Ogier slår for alvor sit navn fast, da han i 1999 årgangen får 100 point af Robert Parker for netop denne vin; Côte-Rôtie La Belle Hélène. Det er stadig en af årgangens største vine.
Stéphane udvider igennem årene ejendommen betragteligt. Både i og udenfor Côte-Rôtie, men også i hvidvinsområdet Condrieu. Senest også i Saint-Joseph, Crozes-Hermitage og i det sydlige Rhône.
Vinen indeholder sulfitter.









