Domaine Stephane Ogier 2025 Côtes du Rhône Blanc Le Temps Est Venu

Domaine Stephane Ogier 2025 Côtes du Rhône Blanc Le Temps Est Venu

Varenummer (SKU): 333-1 Kategorier: , , , ,

145,00 DKK – 165,00 DKK

Beskrivelse

Omkring 2010 købte Stephane et areal i Côtes du Rhônes Plan de Dieu. Marken var beplantet med meget gamle Grenache vinstokke, omkring 80-90 år. Det er Stephanes første vin fra det sydlige Rhône, deraf navnet ’ Le Temps est Venu’; tiden er kommet, altså til at udvide sydpå.
Stéphane producerer nu også denne hvid fra næsten samme område. Vinen kommer fra Seguret, ca. 30km vest for Mont Ventoux. Det er et blend af de mange druetyper i syden: 25% Grenache Blanc, 25% Rousanne, 25% Clairette, 10% Viognier, 10% Marsanne og endelig 5% Bourboulenc. En ordentlig omgang, men de bidrager alle til vinens rige, men alligevel rene og florale stil.

Historien om Ogier-familien begynder i 1983 da Stéphane Ogiers far; Michel beslutter sig for at lave vin selv, indtil da han havde solgt hele høsten til Guigal og Chapoutier.
Stéphane hjælper til i vineriet som dreng og er med i den daglige drift fra 1995, 18 år gammel.
Han overtager i løbet af få år ledelsen, far Michel er stadig med i en del vigtige beslutninger om f.eks høst-tidspunkt og lagring.
Stéphane Ogier slår for alvor sit navn fast, da han i 1999 årgangen får 100 point af Robert Parker for sin Côte-Rôtie La Belle Hélène. Det er stadig en af årgangens største vine.

Stéphane udvider igennem årene ejendommen betragteligt. Både i og udenfor Côte-Rôtie, men også i hvidvinsområdet Condrieu. Senest også i Saint-Joseph, Crozes-Hermitage og i det sydlige Rhône.
Han ejer nu markparceller på nogle af Côte-Rôtie bedste og mest eftertragtede marker, og er i dag en af de største fortalere for enkeltmarks-vine på grund af den store diversitet i Côte-Rôties jordbund, eksposition osv.

Stéphanes vine er nogle af de mest burgundiske i Côte-Rôtie. De får sædvanligvis høje bedømmelser, men langt vigtigere: de er også nogle af de mest elegante og terroirtro vine i hele Côte-Rôtie.
Senest er cuvéen Côte-Rôtie Mes Grands Lieux blevet lanceret. Stephane mener (med rette) at de fleste vine fra Côte-Rôtie bliver drukket alt for unge, og denne nye cuvée lanceres først efter minimum 10 års lagring. De første årgange der kom på markedet var 2012 og 2015.
Vinen indeholder sulfitter.

Yderligere information

Flaskestørrelse

75 cl

Alkohol %

14,5

Lukning

Korkprop

Flasker pr. kasse

6, x1

Øko/Bio

Nej