Indkøbskurv

0 vare(r) - 0,00 kr.
Din indkøbskurv er tom!

FREDI TORRES, Priorat

Fredi ’Fresquito’ Torres er oprindeligt fra en lille landejendom i det bjergrige Galicien, men flyttede til Schweiz tidligt i sit liv. Her blev han en superkendt discjockey på mange house & technosteder. Parallelt med at feste om natten, gennemførte han den 3årige ønologidel på Agroscope i Changins på Genevesøens nordlige bred. Han vendte hjem til Spanien og færdiggjorde sin uddannelse hos pioneren René Barbier på Clos Mogador i Priorat. Han arbejdede derefter flere andre steder, både lokalt og ude i verden for at få erfaring. Han returnerede til Gratallops i Priorat, købte 6 hektar og begyndte så at fremstille sin egen vin, første årgang er 2013. Ejendommen er nu på 8 hektar i Priorat og 4 hektar i nabodistriktet Montsant. Desuden fremstiller Fredi en helt speciel Rias Baixas på 130 år gamle Albariñostokke, gæret i keramiske æg. Han er også konsulterende ønolog hos Sota Els Àngels i Empordà, og har flere projekter kørende, bl.a. i Ribeira Sacra i Galicien. Alt hvad Fredi arbejder med er ud fra et økologisk/biodynamisk standpunkt. Helt fra drengeårenes opvækst var udgangspunktet en naturlig og en ’så-lidt-som-mulig’ indgriben. Han er ikke selv certificeret endnu (Sota Els Àngels er!), overgangen til økologisk drift tager som bekendt en håndfuld år.